Frokosten blev afholdt 10. januar i Hørsholm, hvor Elektronikcentralen i sin tid holdt til. Navnet skiftede som følge af diverse fusioner til Delta, nu FORCE Technology.
Vi blev budt velkommen af Lars H. Hillingsøe, som også gav en kort gennemgang af FORCEs organisation.
Efter velkomst og gennemgangen, blev vi opdelt i tre hold og gik derefter på en rundvisning med tre stationer.
Jan, som er den ansvarlige for laboratoriet, fremviste det store rum for akkrediteret måling af elektromagnetisk udstråling fra elektriske / elektroniske apparater. Apparatet der skal undersøges placeres på karusellen i gulvet, og den udstrålede støj registreres af antennen til venstre i billedet. Refleksioner i rummet dæmpes effektivt af de grå kegler på vægge og loft.
Test af bl.a. høreapparater og højttalere blev levende fortalt af Michele.
FORCE har været aktive indenfor “Internet Of Things” i mange år, og beskæftiger sig med datasikkerhed. i datastyrede instrumenter og apparater. Emilie fra FORCE holdt et glimrende indlæg om de udfordringer, som vores digitaliserede verden står overfor.
Efter en interessant rundvisning blev vi budt på frokost. En dejlig forret. Ristet brød med en mousse af røget laks med fennikel. Derefter en Stroganoff / Gullach med kartoffelmos. Sluttelig kaffe med chokoladekage. Uhmm, hvor det smagte.