Pometet

Besøg i Pometet og efterfølgende frokost.

Onsdag den 13. september 2023

Arrangør Peter Kronborg

Pometet i Tåstrup er et institut under Københavns Universitet, som arbejder med plante- og miljøvidenskab. Et pomet er en have med en samling af frugttræer og -buske.

Vi skal på rundtur i Pometet og se de mange æbletræer og øvrige frugttræer og bærbuske. Vi vil høre om de forskellige æblesorter og deres oprindelse, men turen omfatter også en fortælling om Universitetets øvrige forskningsprojekter inden for bær og frugter. For jer, der er haveejere, vil der også være tips til dyrkning af og skadedyrsbekæmpelse på jeres bærbuske og frugttræer. På turen vil der også blive lejlighed til at smage på de forskellige æbler, frugt og bær, som i øjeblikket er modne til høst.

Vi skal være udendørs under hele rundvisningen og gå i varieret terræn, så praktiske sko eller gummistøvler anbefales. Der vil være hvilepauser undervejs – bænke bliver sat op. I tilfælde af muligt regnvejr anbefales regntøj og paraply. Så kig på vejrudsigten.

Efter besøget har vi arrangeret en frokost med kaffe og æblekage (!) på Restaurant ”Krabben” kl. 13:00. Adressen er: Restaurant Krabben, Vallensbæk Havn, 2665 Vallensbæk Strand.

Praktisk information:

Dato: Onsdag d. 13. september 2023.
Mødetid: Kl. 09:45.
Sted: Pometet, Agrovej 1, 2630 Tåstrup.
Frokost: Restaurant Krabben, Vallensbæk Havn, 2665 Vallensbæk Strand.
Deltagere: Medlemmer med én ledsager, maks. 40 deltagere. (Først til mølle).
Pris: 150 kr. for medlemmer og 250 kr. for ledsagere.
Maksimalt antal deltagere: 40 personer (først til mølle).
Deadline for tilmelding: Onsdag den 6 september 2023.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *