H C Andersen

Udflugt til Odense og besøg på det nye H C Andersens Hus

Torsdag den 16. marts 2023

Arrangør Peter Kronborg

Bemærk. En betingelse for din deltagelse i turen er, at årskontingentet for 2023 er betalt. Se mail fra NemTilmeld fra 18. februar 2023. 

I det tidlige forår har Seniorklubben arrangeret en heldagstur til Odense med hovedvægten lagt på det nye H C Andersens Hus og – efter frokost – med mulighed for at besøge andre museer i Odense på egen hånd.

H C Andersens Hus tilbyder ifølge deres hjemmeside:

… en uforudsigelig og medrivende rejse igennem forfatterens kreative univers og elskede fortællinger. Arkitektur i verdensklasse forener skønhed og fantasi i levende rum, der favner ude og inde, op og ned, i dag og i morgen. Oplev H.C. Andersen på helt nye måder, når forfatteren og hans værker taler til dig gennem lyd, lys, rum og scenografi, skabt i samspil med 12 internationale kunstnere. Brug fantasien som kompas og skab din egen eventyrlige oplevelse.

Program

Udflugt til Odense torsdag 16. marts 2023
08:00Afgang med bus fra FORCE, Brøndby
10:00Ankomst til museet. Udlevering af billet og øretelefoner.  Rundtur i museet
11:30Frokost på ”Pias Stardust” over for museet
13:00Odense på egen hånd
16:00Afgang fra museet
18:00Ankomst til FORCE Brøndby

Øvrige oplysninger

  • På turen til Odense serverer vi kaffe og en sandwich og også en forfriskning på hjemvejen.
  • Adgangsbilletten til museet giver gratis adgang til H C Andersens barndomshjem og Møntergården: Odenses kulturhistoriske museum.
  • Øvrige anbefalinger til aktiviteter om eftermiddagen er blandt andet:
    • Danmarks Jernbanemuseum
    • Kunstmuseum Brandts som i øjeblikket har en stor udstilling med Ib Spang Olsens tegninger
    • Gågaden med shopping muligheder, cafeer og ølbarer
    • Andet
  • Gem entrébilletten, hvis I besøger Jernbanemuseet eller Brandts. Seniorklubben refunderer halvdelen af entréen.
  • Der er mulighed for opsamling og afsætning af passagerer på rastepladsen i Korsør nær broen. Hvis dette ønskes bedes man skrive til formanden@force-seniorklub.dk.

Pris

Kr. 350,00 for medlemmer og kr. 450,00 for ledsager. Deltagelse i turen forudsætter indbetaling af årskontingent.

Kørsel til Odense på egen hånd medfører ingen reduktion af deltagelsesbeløbet.

Maksimalt antal deltagere: 50 personer. Deadline for tilmelding er 6. marts 2023. 

På gensyn!

FORCE Seniorklub

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *