Generalforsamling, tirsdag den 5. februar 2019, kl. 14.45,

på FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby

 

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

4. Fastlæggelse af kontingent

5. Indkomne forslag

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

7. Valg af revisor og revisorsuppleant, (Revisor Jette Heideby og suppleant Annelise Dam er på valg og er villige til genvalg)

8. Eventuelt.

 

Ad 5: Indkomne forslag

Bestyrelsen foreslår nogle vedtægtsændringer – disse vil blive udsendt inden 2 uger før generalforsamlingen

Ad 6: Valg af medlemmer til bestyrelsen

Arne Hasle og Poul Kortegaard er på valg og er villige til genvalg

Bestyrelsen foreslår valg af Jette Feddersen, som det 6. medlem

 


Efter generalforsamlingen skal vi have besøg af journalist og forfatter Martin Breum, kendt fra bl.a. programmet ”Deadline” i DR2, som vil holde foredraget: ”Hvis Grønland river sig løs”.

 Nyt topaktuelt foredrag om Danmarks mest presserende udfordring:

Rigsfællesskabet er i opløsning

 

Grønland har fået sin første selvstændighedsminister, og Grønlands første forfatning er på vej. Hvis det går som planlagt, kan alt være på plads til Grønlands løsrivelse i 2020. Alle politiske partier i Grønland arbejder på Grønlands løsrivelse fra Danmark. Samtidig arbejder den danske regering i den stik modsatte retning: Danmark skal være en arktisk stormagt. Rigsfællesskabet skal bevares – af politiske, historiske og kulturelle årsager.

Hele verden fokuserer på Arktis og klimaforandringerne. Men i det danske kongerige er vi ikke enige om, hvordan vores fremtid i Arktis bør forme sig. Grønland og Danmark har været tæt vævet sammen i de seneste 300 år, men modsætningerne er nu så voldsomme, at det ikke længere kan skjules.

TÆNK, HVIS DANMARK BLEV 98 % MINDRE!

Det bliver helt sikkert en spændende eftermiddag.

 

Derefter er FORCE vært ved en middag ca. kl. 17.45

Generalforsamling, foredraget samt middagen er kun for medlemmer.

Mødested og mødetidspunkt: Lokale T30/31 kl. 14.30

Tilmelding: til MONICA på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 40595199,

Allersenest Torsdag den 31. januar, (af hensyn til middagen, så HUSK at meddele hvis du kun deltager i generalforsamlingen og foredrag)

Evt. afbud på dagen på 61502806

Vi håber at se rigtig mange af jer til generalforsamlingen og det efterfølgende arrangement!

Kontingent for 2019 er 100 kr. og bedes betalt senest på generalforsamlingen.

Du er velkommen til at betale kontant til vores kasserer eller til FORCE`s kasse. Eller via netbank til FORCE konto nr.9541 0004064100 med meddelelsen: Seniorklub, 8162, dit navn.

PS: Husk at meddele evt. ændringer i e-mail-, post-adresser eller telefonnummer.

Bestyrelsen