Mere eller mindre friske mødte 29 deltagere op i Kbh.`s lufthavn ca. kl. 07 (desværre havde 2 par måtte melde fra grundet helbredsproblemer).

Via Riga i Letland fløj vi til vores udgangspunkt for rejsen, nemlig Vilnius i Litauen. Vi havde fået en meget vidende person med som rejseleder, Karin Larsen, forfatteren til de sidste 3 udgaver af ”turen går til Baltikum”. Så dårlig nok var vi installeret på det dejlige 4* hotel Radisson Blu, før vores aktive rejseleder inviterede til den første af kommende gåture i de tre landes hovedsteder.

Målet var Storfyrsternes Palads i centrum af byen og her blev vi vidende til en storslået genskabelse af landes virkelige stolthed tilbage fra 1400 tallet. Oven på resterne af fundamentet, (som er del af museet nu) er skabt en utrolig bygning med en meget stor mængde af fremgravede klenodier anbragt i montre. En meget detaljeret gennemgang fik vi af en utrolig vidende guide, og efter en god time vidste vi alt om dette imponerende bygningsværk. Dagens festlige bemærkning faldt efter en gennemgang af, hvordan man havde bevaret de gamle kloakrørs planker. Udtørringen af træet var sket med store mængder sukker. Da så undertegnede funderede over, hvad man gjorde med sukkeret bagefter, brød Otto Høj ind med de forløsende ord: Det er da det, der hedder ”brunt sukker”.

Efter lidt tid på egen hånd mødtes vi til velkomstmiddagen på en tætliggende restaurant, rigtig hyggeligt.

Hjemturen gik så enten til fods, eller i taxa (som FDM Travel refunderede) grundet en del regn den aften. Fremover var vi i øvrigt meget heldige med vejrguderne sat i forhold til det lovede vejr.

På hotellets top var der en bar med en imponerende udsigt, men ikke særlig hyggelig pga. dræbende høj ”hyggemusik”.

Dag 2

Dagen var sat af til byrundtur i den gamle bydel, som er på verdensarvslisten. Vi fik en super god guide, som både var let forståelig og humorfyldt. Tilfældigt var vi endt midt en weekend med byfest, og derfor var en stor del af gaden til den gamle bydel total fyldt med boder og basarer. Men vores første besøg den formiddag var IKKE festligt, idet vi gik videre gennem det førhen så store jødiske kvarter og hørte om de oprettede ghettoer, frygtelige, daglige nedskydninger og deportationer under nazisterne. En befolkning på ca. 60.000 var reduceret til nogle få hundrede, da sovjet trængte ind i 1944. Hvor man først havde troet, at det var befriere, der kom, så fortsatte trængslerne fra 1944 og frem til sovjet-sammenbruddet i 90-91, hvor selvstændigheden endelig kom til landet igen. Vi nåede frem til KGB hovedkvarteret og kom på et meget uhyggeligt besøg nede i kælderafdelingen af huset. Vil ikke her komme nærmere ind på detaljerne, idet det næsten er for modbydeligt.

Spadserede så videre til et besøg i den enorme klassicistiske katedral med det gamle klokketårn, meget imponerende.  Beså en lille del af bymuren, som er bevaret, nemlig Morgengryets Port og derefter var det tid til en dejlig frokost.

Derefter gik vi til en meget mere oplivende bydel eller rettere udbryderrepublikken ”Uzupis”, som ligger midt i hovedstaden (lidt i stil med Christiania). Meget spændende område med kunstnercafeer og gallerier og vældig festligt med egen præsident, egen hær på 11 mand samt en forfatning på 41 punkter. En af paragrafferne hedder: ”Alle har ret til at dø, men det er ikke en pligt”; en anden ” Alle har ret til ikke at blive elsket, men det er ikke et krav” osv osv.

Derefter var der fri til egen udforskning af byen resten af eftermiddagen.

Middagen blev indtaget på et rigtig hyggeligt kroagtigt sted ca.½ times kørsel fra hotellet. Virkelig lokalmad med tilhørende rødbede-, timian- eller baconvodka.

Dag 3

Afsted kl. 09.00 med dejlig bus mod næste land, nemlig Letland. Først dog et par besøg mere i Litauen, nemlig middelalderbyen Trakai med tilhørende slot, som er anlagt på en ø i Galvessøen. Meget charmerende og flot restaureret bygning med spændende udstillinger af fundne genstande fra middelalderen; dog var trapperne ikke venlige over for os ”lidt ældre”, men det gik.

Vi indtog derefter en meget tidlig speciel-frokost: kibinai. Så har vi prøvet det også, men nok ikke den allerstørste succes.

Tæt ved Letlands grænse besøgte vi et meget flot udsigtstårn i et skovområde i Laju Takas (måske lidt i samme stil, som ”Tårnet” ved Gisselfeld). Der var ca. 400 meter sti/gangbro op til selve tårnet, derefter hårdt arbejde op af de mange trapper. MEN næsten alle kom op, selv de stokkebevæbnede medlemmer med Helge i spidsen kom triumferende op. Godt gået!!!!!!

Videre gik det, og vi endte i et skønt rekreativt område ved et spa-hotel, som var overnatningsstedet. Efter diverse gåture, dukkert i svømmebassinet eller massage bliver det tid til en god middag på hotellet. Masser af hyggesnak og god stemning, dog er det lidt svært for os at forstå, at drikkevarerne først dukker op, når hovedretten næsten er spist. Men sådan er kutymen her i landene iflg. vores rejseleder, så det må vi leve med.

Dag 4

Grænsen passeredes denne morgen uden næsten at blive bemærket, idet alle tre lande er med i Schengen-aftalen. Mange forladte huse efter at alt told- og politi-ansatte er blevet overflødige. Efter ca. 2 timers kørsel kommer vi til Birzai, Letlands førende ølby På byens slot findes en pragtfuld øl-kælder, hvor vi bliver modtaget af en helt overvædende bryg-og sangmester. Vi bliver bænket og trakteret med skønt forskelligt nybrygget velsmagende øl af forskellige styrker. Derudover laves der vodka af restprodukterne, og hvilken gudedrik. Det hele bliver ledsaget af en flot, flot gennemgang af hele processen afvekslende med harmonikamusik og sang. I lettere løftet stemning fortsatte vi op i selve slottet og fik en dejlig frokost der.

Videre gik det til Letlands absolut smukkeste slot, hvor vi fik en spændende rundvisning og hørte om hertugens livsførelse. Desværre gav tiden ikke mulighed for den ellers planlagte spadseretur i barokhaven. Derefter var snuden mod Riga, hvor vi blev installeret i det, der skulle være et 4* ”Design hotel”. Det blev en virkelig anderledes oplevelse end de dejlige tidligere steder, vi havde boet i. Orker ikke her at komme ind på alle de mere eller mindre uheldige klagepunkter, men de fleste fik det vendt til situationer, vi måtte grine af. Det hjalp også på humøret, da FDM Travel, efter at have fået forklaret forholdene, straks undskyldte meget og kompenserede med 500,- kr. pr. deltager.

Resten af aftenen var på egen hånd, og trætheden fik en del til at slappe lidt af og spise og hygge lidt på værelserne.

Dag 5

Dagen var sat af til besøg i den gamle bydel, som består af meget flot restaurerede bygninger i diverse stilarter som Jugend, middelalder- og barokstil samt renæssance. Vi beser kirker og det store Frihedsmonoment med de imponerende vagtsoldater, og nogle så krigsmuseet i Krudttårnet. Frokosten var på en god restaurant ved Rådhuspladsen med de ”sædvanlige” 3 retter: suppe, hovedret og kage. Derefter var eftermiddagen fri til oplevelser på egen hånd, og middagen om aftenen efter vores egen valg og smag. Vi var ca. 10 deltagere, som endte på en ustyrlig god usbekisk restaurant, og sikke en aften vi fik. Skøn, skøn mad, overdådig god betjening og hygge over hele linjen.

Dag 6

Efter morgenmaden drog vi mod et nyt og sidste land på vores rejse, nu igen i en ny og god bus. Under køreturene fik vi jo i den grad informationer og viden om disse 3 lande af vores utrolig vidende rejseleder. Historierne er meget forskellige fra land til land. Litauen har været et selvstændigt land før besættelserne af hhv. russerne og tyskerne, hvorimod Letland og Estland først er blevet erkendt som lande i 1918. Der er 3 forskellige sprog, og man forstår ikke hinanden (som vi gør i Skandinavien), og udviklingen er ret forskelligt med Estland længst fremme.

På vores vej mod grænsen stoppede vi i Ligatne, hvor vi besøgte en 2000 kv.m. atomsikret hemmelig sovjetbunker (til den øverste ledelse i tilfælde af angreb fra Vesten under den kolde krig). Den var skjult under et rehabiliteringscenter (med 6 meter tykt gulv). Her blev vi modtaget af Oskar, og hvilken gudsbenådet guide og skuespiller. Han kunne se rigtig ”SOVJETISK” ud, og vi blev indført i sovjettidens talemåder, klapsalver af mindst 15 min. varighed, og om alt, hvad Lenin havde underskrevet, var SANDHED. Man følte virkelig atmosfæren fra dengang, (sikkert især Lene Schwatz, som efter et meget gennemborende blik fik frataget sit pas, fik det dog igen). Alle slap da op igen og trak lettet den friske luft udenfor.

Ganske kort derfra besøgte vi derefter en familie, hvor vi fik en introduktion i deres historie under sovjettiden af en rigtig, rigtig sød datter af huset samt en spændende præsentation af deres levevej, nemlig produktion af alle typer bær-vin. Dette foregik i nogle huler indgravet i kalkstenshøjene i området. Først var vi dog inde i deres restaurant og styrke os med de sædvanlige 3 gode retter solid god lettisk mad. Opholdet hos familien sluttede med indkøb af diverse af husets produkter i deres tilhørende butik.

Kursen sættes derefter mod Estland og danskerbyen Tallinn, hvor vi igen boede på et godt Radisson hotel. Aftenen til egen disposition.

Dag 7

Så det var traveskoene på igen og afsted gik det i strålende solskin til en formiddag helliget den nok mest spændende og i hvert fald bedst bevarede af de tre landes middelalder bymidter. Stedet hvor vores Dannebrog iflg. legenden faldt ned fra himlen 1219, og hvor dette er mindet i ”Den Danske Konges Have” og mærket med et stort rødt-hvidt skjold. I selve haven var vores Dr. Margrethe forbi ved 800 års jubilæet i år med det samme antal roser som gave fra Danmark Så det var oplagt, at det var der, det traditionelle gruppebillede skulle tages.

Men inden vi nåede derop, var vi under byvandringen nået forbi den imponerende indgang gennem byporten med vagttårnene i den fantastisk bevarede bymur. Derefter forbi det flotte gamle rådhus, kirkerne Skt. Olav og Skt. Nikolaj C. Videre af de toppede brosten ser vi Nordeuropas ældste fungerende apotek, hyggelige små spisesteder og en virkelig spændende cafe med de skønneste kager (som nogle af os måtte ind på senere). Et besøg i Tallinns ældste kirke, Domkirken, (Skt. Maria katedralen) var også på programmet. Især da den skulle være opført af danskerne i 1300-tallet, var det et must. Også besøget i den russisk ortodokse katedral Nevsky skal huskes som en meget bevægende oplevelse især pga. herrekoret, hvis sang lød utrolig smukt i kirkerummet.

Derefter gik det virkelig opefter op til den øverste bydel med det tidligere beskrevne ”Danske område” og vi blev foreviget deroppe.

Derefter var eftermiddagen til egne oplevelser eller afslapning.

Aftenen var sat af til afskedsmiddagen på restaurant Olde Hansa, som er indrettet i en bygning, der tidligere har tilhørt Hansaforbundets købmænd. Der blev vi mildest talt ført tilbage til den tid med middelaldermusik, dragter, mjød og middelaldermad. Hele restauranten var KUN oplyst af stearinlys, så der kan man vi vist sige, at maden blev indtaget under dunkle forhold. Det skal bemærkes, at stolene nok var lidt for ”middelalderagtige” for mange af vores bagdele, og at nogle nok var lidt bekymrede for sikkerheden i tilfælde af brand. En spændende aften, hvor en del af os nok ikke helt kunne se, hvad der var på vores tallerken. Der blev holdt nogle taler bl.a. en stor tak til vores aldeles fortræffelige rejseleder med indlagt gave og knus.

Dag 8

Så oprandt dagen for hjemrejsen og efter en problemfri flyvetur tilbage til CPH (dog må lige fratrækkes en usædvanlig hård og speciel landing, men uden ”skader”) står vi igen på dansk jord med en god og meget lærerig tur i baglommen sammen med en flok festlige medlemmer af vores dejlige rejseklub i seniorklubben, som har hygget sig og haft det super-socialt sammen.

Tak for det til alle

Verner