Arrangør: Verner

Beskrivelse: Besøg på Sct. Hans Hospitals Museum og frokost på restaurant Vigen

Foråret kom heldigt sammen med os 49 medlemmer til Psykiatrisk center Sct. Hans Vest den onsdag, hvor vi havde sat tidl. overlæge Karin Garde stævne ved Kurhuset, for at hun kunne indfører os i hospitalets spændende historie. Dette er en total fredet bygning i det store hospitalskompleks, og hvor nu kælderen sammen med kirken danner ramme om hospitalets museum.

I kirken fik hele flokken først en introduktion af Karin, som er ildsjælen bag oprettelsen af museet samt bevarelsen af mange af patienternes kunstneriske udfoldelse gennem deres arbejder i diverse værksteder og fritidsrum. Hun er en blændende fortæller og berettede om udviklingen af hospitalet fra 1816 og op gennem tiden.

Hun kan slet ikke lade være med at komme ind på hendes store frustration over de senere års nedskæringer, som har medført nedlæggelse af en stor del af sengepladserne. Mange af de for tidligt udskrevne ender som hjemløse eller kriminelle, og mange kommer slet ikke i behandling i tide. (Og nu er man i gang med at bygge et nyt og meget stor retspsykiatrisk afsnit for måske netop at modtage de før omtalte forsømte patienter).

Hun blev ansat i 1974 som en del af hospitalets 2000 mand store stab, der var ansat til at behandle de 2000 patienter. Dengang var det blandt andet ungdomsoprørets eksperimenterende livsførelse, der gav en hel del kunder i butikken, som hun udtrykker det.    (I dag er der under 200 patienter på hospitalet).

I det hele taget er Karin meget humoristisk, og hun giver os den lille opgave: hvad er forskellen  på en overlæge og Gud? Jo, svarer hun selv: ”Gud ved, at han IKKE er overlæge, osv. ------------”.

Opdelt i 2 hold førtes vi derefter ned i kælderen til kunstsamlingerne og lokalet med en del af de gamle ”behandlings faciliteter”. Et af de mest toneangivende værker i samlingen, er en serie broderier og kollager, som en skizofren kvinde, Karoline Ebbesen, frembragte i løbet af sine 50 år på Sct. Hans Hospital fra 1886 til hendes død i 1936. Ebbesen var dermed patient i en periode, hvor psykofarmaka ikke fandtes, og hvor sengeleje, varme bade og fiksering var den eneste metode til at holde styr på patienterne, når vrangforestillinger og indre stemmer gjorde dem utilregnelige og farlige. Spændende var det at høre om hende, glarmesteren og mange flere.

Så overtog Karsten Munkvad os til en rundgang i terrænet. Carsten er barnefødt derude, (faderen var overlæge med bopæl på området). Han fortalte om livet ved at vokse op i det dengang byagtige samfund, som hospitalet var. Om bygningernes historie samt sjove og anderledes optrin i forhold til de anbragte. F.eks. om den dag hans far mødte en patient, som kom mod ham med en genstand i hånden og udbrød: ” Nu slår jeg dig ihjel” Hvortil Karstens far svarede, at han havde dårlig tid i dag, så det måtte vente til senere; og så var ”det lille problem løst”

Derefter var det afsted i bilerne, og via den smukke tur langs med kysten ned forbi Vikingemuseet ud til Veddelev, endte vi på restaurant Vigen og fik en pragtfuld frokostplatte og en fortælling af Piet om området, (som jo er hans hjemmebane). Et skønt samvær i strålende solskin og med kaffe på terrassen.

Verner